mandag den 22. august 2016

MandagsMani 22-08-16

Nu hvor jeg er sygemeldt, har jeg genfundet lysten til at hygge med og om mig selv. Det betyder også, at jeg igen har overskud til at lege med neglelak.

I dag er det mandag. Og "i gamle dage" betød det, #MandagsMani.

Det har længe været et dødt begreb for mig, men i dag havde jeg pludselig lyst.

Dagens tema er #Lyserød. 

Jeg har startet stille ud, og leget med to forskellige holo-lakker, og en gang stamping.

Jeg har brugt Appeal4, 76 Crown-of-thorns Starfish som base, som er en rigtig lækker lyserød hololak, og stampet med Color By Minta, 997 Selina's Love, som er en skøn mørkelilla hololak.

Pladen er fra Ebay, Born Pretty Store, BPL - 027. 

Der har desværre ikke været vanvittig meget solskin i dag, så holo-effekten har været svær at lokke frem. Man kan nærmest ikke se effekten i Appeal4 lakken, men Color By Minta'en skinner nogenlunde igennem.




Og hvad er så Mandagsmani?
Jo, det er egentlig en Facebookgruppe. Vi er en gruppe af lakelskere, som hver uge laver negle til et bestemt tema. Man kan deltage hvis man har lyst,eller springe over, hvis man ikke lige synes temaet er noget man vil deltage i, eller hvis man bare ikke lige kan finde tiden til det.

Temaet offentliggøres hver onsdag, så man har tid til at få ideer til temaet og nå at lave en mani, så man har neglene klar til at blive vist frem den efterfølgende mandag. 

Ofte er der også præmier, til de flotteste negle, bedst udførte negle, sjoveste ide, bedste fortolkning af temaet eller et eller andet andet. 

Det er en skide hyggelig gruppe, og en fed måde at få inspiration til nye negle - både i form af det ugentlige tema, men mindst lige så meget fordi de andre i gruppen laver pisse lækre negle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar