onsdag den 24. august 2016

Mens jeg er sygemeldt

Jeg har nu været sygemeldt i mere end tre uger sammenlagt.
Det er underligt. For jeg kan ærligt talt ikke se hvad jeg har fået tiden til at gå med. Det føles ikke som om jeg har været hjemme så mange dage.
Før jeg blev sygemeldt, havde jeg endda 14 dages ferie også.

Jeg har altså på mere end seks uger, været på arbejde i fire dage...

Men det er egentlig okay, hvis jeg selv skal sige det. At bruge oceaner af tid, på stort set ingen ting. For den tid der går med "ingen ting", er den tid jeg bruger på at få det bedre. Og det er dejligt, at kunne koble af, sådan, rigtigt for en gangs skyld.
Jeg har knoklet og brugt ALT for meget tid og ALT for mange kræfter på at passe mit arbejde, presse mig selv til det yderste og ud over kanten. Jeg har skubbet mig selv, til min krop ikke kunne mere. Jeg skulle have sagt fra noget før. Men det gjorde jeg ikke. for jeg ville se resultater. Og da resultaterne ikke kom, ved at påtage mig den ene opgave, måtte jeg også tage den næste, for det kunne jo være jeg opnåede noget mere så. Men nej.
Om jeg selv skulle have spurgt, kan godt være. Men jeg føler mig en smule overset. Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke synes, at jeg er blevet værdsat nok i mit arbejde. Jeg har ikke fået den anerkendelse, jeg selv synes jeg har fortjent. Det kan jeg se nu, når jeg sidder og ser tilbage.

svedige krøller. Røde kinder. Udtværede øjenbryn.
Sådan kan man se ud, efter tre timers Pokemon jagt.
Og hvad laver du så nu?

Jeg sover længe, når jeg har lyst.
Jeg tager en middagslur, når jeg har lyst.
Jeg rydder op, når jeg har lyst.
Jeg bager, når jeg har lyst.
Jeg går Pokemon Go gåture, når jeg har lyst.
Jeg ligger på sofaen i timevis, når jeg har lyst.
Jeg er sammen med min kæreste, når jeg har lyst.
Jeg er sammen med mine veninder, når jeg har lyst.
Jeg er sammen med min familie, når jeg har lyst.
Jeg stener ligegyldige mobilspil, når jeg har lyst.
Jeg leger med neglelak, når jeg har lyst.
Jeg skriver blogindlæg, når jeg har lyst.
Jeg laver mad, når jeg har lyst.
Jeg ser tv serier, når jeg har lyst.

Jeg gør præcis det jeg har lyst til. Jeg gør ting for mig selv. Jeg gør ting, der gør mig glad. Jeg gør ting, der får mig til at slappe af. Jeg gør ting, som jeg ikke før havde overskud til. Og det har jeg fortjent. Og det har jeg brug for.

1 kommentar:

  1. Det er en god start at du gør alle de ting som du har lyst til og som gør dig glad..

    Knus <3

    SvarSlet