onsdag den 12. oktober 2016

et par måneder efter diagnosen.

Jeg er træt hele tiden. Og det er selvom jeg kun arbejder tre timer om dagen. Og selvom jeg har fri hver onsdag.
Jeg kan sove, fra kl. 22 om aftenen, til næste dag kl. 7.30. Og så et par timer når jeg er hjemme fra arbejde igen, og så forfra igen, "tidligt" i seng om aftenen.

Jeg sover ikke særlig godt. Jeg har mareridt. Tit. Alt mulig underligt, men altid noget med, at jeg enten ikke bliver set eller hørt, noget jeg ikke kan nå, enten i forbindelse med tidspres, eller fordi jeg er for lille, at jeg er fanget og ikke kan komme fri, eller at jeg mister nogen jeg holder af.
Tydeligvis resultatet af, at jeg endnu ikke er "på plads" på øverste etage. Men det skal nok blive bedre.

Det er en underlig følelse, at være træt og glæde sig til at sove, men samtidig ikke ønske at sove, fordi man ikke ved hvad der venter.

Så jo. Jeg har stadig stress. Men jeg er i bedring, og jeg skal nok blive helt ok igen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar