søndag den 23. oktober 2016

Halloween hos Sitel


En gang imellem hygger vi os ekstra meget på min arbejdsplads. Det betyder oftest slik og kage. Men denne gang betød det også uhygge og halloween. Masser af spindelvæv, spøgelser og skræmmende kostumer.



Jeg stod derfor tidligt op fredag morgen, og hyggede mig ekstra meget med makeuppen.


Jeg havde ikke rigtig et kostume, så jeg fik hjælp af en veninde, med den kreative ide - Græskar. Så kunne jeg nemlig nøjes med en orange top, og så makeuppen. Yay!


Jeg startede med primer, og foundation i halvdelen af ansigtet. Og så smurte jeg en glitter øjenskyggeprimer på den anden halvdel. Altså ikke en primer med glitter i, men en der var til glitter. Jeg tænkte den nok holdt bedst. Så lagde jeg et lag orange øjenskygge over, og derefter striber af brun skygge, og en tynd stribe af sort, for at skabe dybde i "rillerne".


Så fandt jeg min sorteste øjenskygge frem, og lavede en trekant hen over øjenlåget og lidt under øjet, som skulle være "øjet" der var skåret ud i græskarret. En god gang sort eyeliner i den våde kant både over og under øjet.


Næsen fik en trekant af sort eyeliner.


Og til læberne fandt jeg en sort liquid lipstick fra MUA frem. Jeg tegnede "zigzag" mund ud til lidt over midten af kinden, for et udskåret græskar skal have et stoooooort smil.
For at sikre holdbarheden og desuden sørge for at det sorte var sort nok, fik munden lige en tur med samme øjenkygge som øjet gjorde. Brynet ignorerede jeg helt. Græskar har nemlig igen øjenbryn.


På den modsatte del af mit ansigt lavede jeg et orange/sort smokey eye look med winged eyeliner.


Læberne fik samme sorte liquid lipstick og øjenbrynet blev tegnet skarpt op. En gang highlighter på kindbenet og en lille smule contour under.


Begge øjne fik en gang mascara på vipperne, og til sidst fik hele ansigtet en ordentlig omgang med Urban Decay Setting Spray, for det regnede altså en del fredag morgen....


Folk stirrede underligt på mig nede ved busstationen, men på mit arbejde synes folk det var ganske (u)hyggeligt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar