onsdag den 2. november 2016

Første skoledag

En nærmest sund morgenmad til at
starte dagen på.  
Jeg er startet i skole i dag. Eller. Faktisk var jeg til intro i går.
Det foregår på en lidt anden måde end jeg er vant til. Jeg er nemlig startet på fjernstudie. Jeg skal læse en 10 ugers HG, som man også kalder en EUD. Og så er det den med detailretning jeg er på. Jeg tager uddannelsen gennem Niels Brock.

Jeg brugte derfor en times tid i går aftes, på at sidde ved min PC og se mine nye undervisere forklare om uddannelsesforløbet jeg nu skal igennem.

Og så er jeg startet på det i dag.
Jeg har læst lektier, set videoer og lavet opgaver.
Indimellem har jeg holdt en masse hyggelige pauser, taget en lur og været sammen med en veninde.

Min Dolce Gusto og jeg bliver BFFs
Kan varmt anbefale Latte Macchiato
med Vanilje.
Jeg tror det her fjernstudie-noget er lige noget for mig. Det er i hvert fald fedt, at man ikke SKAL være klar kl. 8.00, for når jeg ser tilbage på sidste gang det var en ting, så gik det ikke så godt. (et fravær på 56% da jeg blev student er vidst ikke liiiiige den bedste score)

Nu kan jeg i stedet sove længe når jeg har lyst, lave morgenmad, og gå i skole i mit undertøj. Det passer mig ganske fint!

Selve uddannelsesformen kræver selvfølgelig noget selvdiciplin. Men jeg tror altså, at jeg her på mit 23. år har fået lidt af det, og nok til at gennemføre, når nu det er noget jeg faktisk gerne vil.
Jeg tror oprigtigt på at det her nok skal blive rigtig godt.

Og så er der ingen der brokker sig over
at jeg tager selfies midt i undervisningen!
Jeg skal nok tage mig sammen for at få bevæget mig ud af min hoveddør ind imellem, men så er det godt jeg stadig er med på Pokémon bølgen!

Indtil videre er det også ganske spændende, og jeg har læst en masse om virksomhedsformer og ejerforhold og jeg har lært en masse nye begreber.


Jeg er ganske rolig og fortrøstningsfuld, og jeg glæder mig allerede til jeg er færdig med ugens lektier, så jeg kan tage ugens test og se hvor godt jeg har klaret mig!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar