onsdag den 30. november 2016

I min indkøbskurv #5

UPS!

Jeg burde seriøst spare på mine penge. Jeg er studerende nu. Jeg har ikke noget arbejde. Jeg skal leve af min SU. (i 10 uger.. og jeg fik jo fuld løn og SU samtidig i november - og i december får jeg også en restløn og SU. Det er først til januar jeg er rigtig broke..)

Men... Jeg kom altså til at shoppe. I fredags. Til Black Friday. På Beauty Bay.... Jeg har SÅ længe gerne ville have en Z-Palette, og den var sat ned. og og og. Mange gode undskyldninger, men nok ikke nogen som egentlig er "accepterede" ud over - Jeg synes jeg fortjener det. Det er mine penge. Jeg vil også forkæle mig selv.

Jeg brugte derfor 400 kr på BB i fredags - og det her er de sager jeg nu går og venter på. :)



Jeg har lidt dårlig samvittighed, ja - men ærligt, så er jeg mere glad og spændt.

Ja, paletten har jeg jo nævnt, og så skulle der også en Makeup Geek øjenskygge med, så jeg ligesom har lidt at putte i paletten...
Min DUO er næsten død - derfor måtte jeg også have sådan en med, nu den var så billig.
Og vipper. Det er snart jul og nytår og alt mulig. Forhåbentlig når pakken frem inden - for så giver mine køb jo mening.
Og til sidst, Lime Crime læbestiften - ærligt. Farven er flot og jeg ville gerne prøve deres produkter. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar