tirsdag den 15. november 2016

Så lad mig dog være.... Og så kom dog og underhold mig!

Okay. Det går ganske godt på mit fjernstudie. Der har været lidt besvær med noget gruppearbejde, og jeg har været ret stresset omkring det...
Men vi er færdige, og jeg er helt tilfreds med resultatet.
Lektierne er ikke så svære, og jeg føler selv jeg er godt med. Jeg synes faktisk endda at nogle af tingene er spændende at læse om.
Det er også stadig meget rart at kunne "gå i skole" i trusser og en stor trøje, og så tage en lur når man ikke gider mere. Spise i timerne og holde rygepauser når man vil. Jo. Det er ret lækkert at passe sig selv.

Men... Til gengæld har jeg, da jeg gjorde mine overvejelser om studiet, glemt at tage højde for, at det faktisk kræver mere, end elvdisciplinen til at læse lektier. Det kræver nemlig også, at man kan holde ud af bruge usandsynligt mange timer, i samme lejlighed. Man kommer altså ikke ud på samme måde. Jo. En tur ned for at handle, eller en anden lille ting man lige skal. Men man kommer ikke ud på en arbejdsplads med 400 mennesker, man får ikke snakket med halvfremmede og venner hver dag. Man kommer til gengæld til at se rigtig meget på det andet menneske der bor i lejligheden. Og nej, min kæreste er ikke grim at kigge på - men man kan altså godt blive lidt bims i bolden, af at gå op og ned af hinanden i måske 20-24 timer i døgnet. Han bliver irriteret på mig. Jeg bliver irriteret på ham. Man vil hellere med hen og putte på sofaen, end lige at læse de sidste sider om erhvervsøkonomi. Han larmer og jeg bliver frustreret. Åh. Der er mange småting... Men jeg tror nu nok, at vi skal overleve det, når først vi har fundet en ordentlig rytme.
Til gengæld så er det der med, at man selv, aktivt skal sørge for det sociale, seriøst svært. Selvom jeg selv har al den tid, jeg vil have - for jeg kan jo bare læse når det passer ind - så er det altså ikke lige nemt at få en aftale med de folk man godt kan lide. De arbejder jo ligesom stadig. Eller går i skole.... pff.. kan de da ikke se, at de skal lave ingenting hele dagen, sammen med mig?

Så ja. Det er faktisk lidt hårdt, (ikke) at gå i skole. Bare ikke skole-delen. Jeg vil gerne være alene. Og jeg vil gerne være sammen med nogle dejlige mennesker. Jeg vil gerne se noget andet end mine egne fire vægge, og orker faktisk ikke at gå så langt.

2 kommentarer:

  1. Jeg bliver også tit ramt at den der lejligheds kuller, men efter et par år er det blevet lettere.. Desværre ser en omgangskreds ikke at man ikke selv har kollegaer osv.. I mange år ønskede jeg at folk ville henvende sig når de havde tid, men folk der går i skole eller har arbejde, tænker bare ikke over det på samme måde..

    Nu er jeg heldigvis selv blevet god til at komme ud eller til at lave aftaler.. Fandt ud af at det *desværre* er et ansvar man selv må tage og det er hårdt arbejde..

    Pas på dig selv, kom lidt ud og ses med nogen. Det er så vigtig.

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jeanette :)
      Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste der bliver "blød i bolden" af at tosse rundt her hjemme.
      Jeg har heldigvis nogle søde veninder, som man (næsten) altid kan trække på, når man har brug for at se noget andet end sin egen stue.

      <3

      Slet