tirsdag den 6. december 2016

mit kort virkede ikke.

Til personaleindgangen på Sitel.

Sjovt nok. Jeg har været opsagt i en måned - så det burde det heller ikke... Men, jeg fik LANGT om længe taget mig sammen, og kom ud på min tidligere arbejdsplads, og fik afleveret mit adgangskort, tømt mit skab, og afleveret nøglen til det.

Det var lidt underligt at være der igen. Der er sket meget, bare på den måned jeg har været væk.

Men det var dejligt at se min gamle leder igen. Og en stor del af mine kolleger. Ja. Jeg har nogle jeg synes bedre om end andre. Men sådan har vi det vel alle. :)

En ting er dog helt sikkert. Jeg blev i dag bekræftet i, at jeg har taget den rigtige beslutning. Alle mine kolleger kommenterede på, at jeg så gladere og friskere ud, end jeg ellers har gjort længe. Mange fortalte at de savnede mig. Mange fortalte at de var glade på mine vegne.
Det var faktisk rigtig rart at være et smut der forbi, og den time der gik, fra min bus kom, og til den næste gik igen, gik godt nok stærkt.
Jeg nåede slet ikke at sige hej til alle, men det er jo klart, når det er en arbejdsplads med 400 ansatte.

Det var hyggeligt at være ude og sige hej - men så heller ikke mere end det. Jeg savner det ikke. Og det er rart at vide.
Nu kan jeg med vished om, at jeg har taget den rigtige beslutning, arbejde hårdt på at få gode karakterer på mit fjernstudie, og finde mig en god elevplads, så jeg kan gøre det, jeg gerne vil.

haha, jeg læser mega intensivt her og tager noter - poser slet ikke for mit webcam. Nej nej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar